Banan-Choko-Havregryns muffins!

Her i eftermiddag mens baby A sov middagslur, sneg jeg mig til at lege lidt i køkkenet!

Det blev der disse Banan/Chokolade/Havregryns muffins ud af 🙂

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 15.15.46

Opskriften får i lige her!

Ingredienser: 

3 dl. havregryn

1/2 tsk kanel

1/2 knsp. muskatnød (kan undlades)

1 tsk bagepulver

1 knsp. salt

2 store æg (eller 3 små)

1/4 dl. sirup (tænker også det kan undlades, da bananer søde i sig selv, men har ikke prøvet)

1 dl mælk

1 dl hakket chokolade

2 mosede bananer

 

Fremgangsmåde: 

Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn)

Bland alle tørre ingredienser (havregryn, kanel, muskatnød, bagepulver og salt) i en skål

Bland æg, sirup og moset banan i en anden skål. Tilsæt mælk mens du rører det sammen

Bland våde og tørre ingredienser sammen og tilsæt til sidst chokoladestykker.

Fordel i ca 12 forsmurte muffinforme og bag i ca 25 minutter (eller til de bliver gyldne på toppen)

 

PAS PÅ, de smager frygteligt godt.. Jeg troede 12 stk ville vare lidt tid, men her 20 minutter efter de er færdige er der 6 tilbage! :O

 

// Maria <3

+ på velvære kontoen!

Jeg havde den bedste dag længe i går.. Jeg var sammen med min skønne veninde Janni, som det er alt for længe siden jeg har set, generelt går der alt for lang tid mellem vi ses 🙁 Men alle tanker om sundhed og salat blev pakket væk, og vi hyggede løs! Vi var først til Musikalsk legestue med Alexander, og derefter tog vi på good life society og fik en engelsk klassiker, og GUF! Det var et “tårn” af lækkerhed! En scone med fløde og lemoncurd, en lille sandwich med urtecreme og et halvt stykke af dagens lagkage med et par småkager til 🙂 Det var så lækkert, og jeg havde ikke det mindste gram af dårlig samvittighed! (Og det er faktisk ret mærkeligt, for det plejer jeg ellers nok at få når jeg spiser noget, som jeg i mit hoved har besluttet er usundt) Alexander opførte sig eksemplarisk under besøget, set bort fra at han ikke ville sove som var planen, nej han ville hellere ligge på gulvet og presse til han var rød i hovedet, og hele stedet nærmest stank af baby poop! 🙂 Men en tilfreds baby medførte det, så skidt pyt! Tror alligevel folk blev charmet af de store smil han sendte dem. Der blev handlet ind til aftensmad – kylling i karry, og chokolademousse (bare fordi de på good life society havde den lækreste chokoladekage til at stå, som jeg fik overbevist mig selv om, ikke var nogen god idé at bestille også! 😉 ). Så derfor blev der handlet ind til (økologisk) chokolademousse! Det er som om den dårlige samvittighed, (der alligevel sneg sig ind ved tanken om chokolademousse blev mindre fordi vi havde handlet økologisk fløde og økologisk chokolade – tosset, i know!) Men lækkert blev det! Og så fik vi vin, og massere af det, og så på en høj hellig onsdag! Og nøøøøj hvor var det godt! Pludselig var vi 20 igen, og halvsnaldrede på en onsdag aften! (Kristian var hjemme til at tage sig af Alexander, og det var bestemt heller ikke sådan at vi sejlede rundt!) Så med et glas rødvin i hånden (i plastikkrus), hunden og telefonen, gik vi på hundeluftningstur/pokémonjagt 🙂

Det er godtnok længe siden jeg har hygget mig så meget! Der blev hygget så meget at jeg helt glemte at tage et eneste billede!

Så bare for syns skyld får i lige et billede af i dags morgenmad 🙂

IMG_20160811_100446

Nu har jeg det sidste lange stykke tid fået flydende morgenmad i form af en jordbær shake, men i morges havde jeg brug for noget fast føde 🙂 Så denne lækre sag blev hurtigt bikset sammen 🙂

Det er bare 2 æg, pisket sammen med lidt urtesalt, peber, og en skvis mælk.

Lidt olie på panden og steges til en omelet, og så er den blot fyldt med tomat, agurk og lidt revet mozzarella (i ved den der runde i en pose med vand!) 🙂

Og som den sucker jeg er for salt, er der selvfølgelig drysset flage-salt over 🙂

Inden længe skal vi ud af døren og til babysvømning (denne gang i nørresundby) og glæder mig helt til at få bettefisen med i svømmehal igen, han elsker det simpelthen så højt! Han skal dog lige vågne først, og have lidt at spise 🙂

I aften står den på en løbetur, og den skal i dag vare 64 minutter, små 6 minutter mere end jeg har løbet de sidste 4 gange.. Håber jeg når op på de 9 km, men nu må vi se.. Det er ikke livet om at gøre, men det kunne da være fedt.

Min lørdagstur er dog rykket til søndag i denne uge, da jeg skal til min veninde Elises 25 års fødselsdag i morgen (for 3. år i træk 😉 ), og derfor regner jeg med at have lidt ondt i håret lørdag, og er ikke sikker på at kunne overskue en løbetur. Men hvor bliver det godt at komme ud og få luftet benene, slået håret ud og feste lidt! (læs; meget!)

Nu vil jeg få lavet en rubber med leverstej til bassen, så den er klar til når han vågner om lidt.

Fantastisk dag til jer derude <3 og nyd nu lige at det er dagen før dagen hvor weekenden begynder!

// Maria <3

Maria-tid og gå-ture :)

Hej derude 🙂

Jeg startede oprindeligt dette indlæg i går morges, men livet med en baby er ret så uforudsigeligt så derfor bliver det først gjort færdigt nu..

Har helt glemt at komme med en vægtopdatering fra i lørdags 🙂 Vægten sagde 99,0 😀 I fredags var jeg for første gang væk fra baby A i længere tid, jeg var nemlig til fredagsbar med mine kollegaer! Og det var bare super hyggeligt! Jeg havde pumpet mælk ud til baby A, så jeg kunne have lov at nyde aftenen 🙂 Jeg tror dog det var lidt af en prøvelse for Kristian at være alene hjemme med ham så længe! (Tror det endte med at blive 7 timer!) Det var nu også hårdt for mor her, og jeg var da også nød til at ringe hjem for at høre hvordan det gik 🙂 Det var helt mærkeligt med lidt Maria-tid 🙂 Og jeg havde glattet hår og alt muligt :O

DSC_0088

Mine gåture har været lidt på pause siden fredag, jeg har simpelthen haft et par dage hvor jeg ikke rigtig har kunne overskue at skulle vade gaderne tynde, og sund kost har vist også været lidt langt væk at hente i weekenden, men igen mandag var jeg tilbage på sporet 🙂 15,1 km blev tilbagelagt mandag, 5 km i går og 13 km indtil nu i dag, men kommer nok lidt længere op, da jeg mangler min løbetur endnu 🙂  (har jo lidt at indhente efter 3 “fridage”).

Derudover fik jeg også genaktiveret mit Fitness World medlemskab efter en periode hvor det har været sat i bero. Så i aften bliver løbeturen taget i FW, og så snupper jeg nok lige en tur på cyklen eller cross-traineren også 🙂 Har stadig ikke fået OK fra lægen, da jeg er midt i læge skifte, og først har en tid til 8 ugers undersøgelsen på tirsdag (lidt over 10 uger efter fødsel) så derfor står den stadig ikke på noget styrke, tør simpelthen ikke før jeg har fået et ok – jeg må “nøjes” med noget cardio 🙂

Morgenmaden i morges var vildt overskudsagtig, synes jeg nu efter baby A er kommet til..

IMG_20160406_084123

Scrambled eggs med løg, agurk og gulerødder 🙂 Hele denne herlighed for 221 kcal!

Frokosten blev en let en af slagsen;

IMG_20160406_123236

Hytteost, agurk, sukkerærter og et lille stykke laks 🙂 Det kostede mig 297 kcal 🙂

I foregårs lavede vi en ret let men super lækker aftensmad, desværre var baby A’s mave ikke helt enig, og det smerter mig at sige at jeg nok er nød til at holde mig fra kål mens jeg ammer :'(

IMG_20160404_190410

Jeg elsker jo kål, og denne ret var super let og lækker og kostede stort set ingen ting i kcal 😉

Det var bare lidt groft snittet hvidkål, med et par dåser hakkede tomater med basilikum og oregano og lidt salt og peber i 🙂 Og det var bare lækkert! 170 kcal var der i denne portion 🙂

Men jeg må vente med kålen, og skåne baby A’s mave, han er trods alt vigtigere end alt andet <3

I aften står den på Pitabrød med rigtigt brød :O 😉 Ej der skal også være plads til brød, og selvfølgelig er det grov pita brød 😉

Nu vil jeg vende tilbage til min kop choko/mint kaffe 😀

Rigtig god dag til jer derude!

// Maria <3

Skøn weekend!

Stadig under de 100 kg, men også kun lige – 99,9 sagde vægten igen i morges efter en hyggelig weekend hos svigerfamilien, med lidt for meget hygge (læs; 2 gange dessert – den var så god at jeg ikke tør få opskriften lige foreløbig) og endda et smut forbi MacD – jøsses hvor smager det egentlig elendigt – det var kun fordi det var belejligt på vejen. Men tror næsten hellere jeg vil undvære egentlig. Jeg fik endda et glas rødvin, og det var helt igennem fantastisk og gud hvor smagte det godt!

Men efter en herlig weekend – som også var Alexanders første overnatning væk hjemmefra, er det op på hesten igen.. Skal gerne ned på før-graviditets-vægt inden min fødselsdag 3. juni 🙂 Og vil da ikke klage hvis jeg lå under.. Men nu er det også over 8 uger siden fødsel, og når jeg har fået “go” fra min læge står den på træning igen! Dog starter jeg ikke ud med tung styrketræning lige med det samme, men starter mildt op 🙂

Jeg tæller jo kcal for tiden, men har besluttet mig for at når min periode på 10 uger på madlog (den side hvor jeg tæller kcal) udløber så er det slut med at tælle kalorier – for good.. Jeg kan ikke leve sådan fremover, og det er slet ikke noget jeg vil prioritere at bruge så meget tid på, efter baby A er kommet til verden.. Der går meget tid jeg i stedet kunne bruge med ham, og det bliver nok kun mere besværligt.. Derudover tror jeg også det er vigtigt at kunne slippe kontrollen igen – jovist det er fint at få det genopfrisket, så man har en idé om hvor meget og hvor lidt der er i de forskellige ting, men det er noget vigtigere at få et sundt og afslappet forhold til mad, i stedet for at alt handler om kontrol. Jeg glæder mig helt til at slippe vejning og tælning, men fortsætter for den periode jeg har betalt for – også fordi jeg stadig mangler lidt overblik (og vil have noget for mine penge 😉 )

Morgenmaden stod på skyr med æble;

Her er der for 244 kcal..

DSC_0064

Jeg får efterhånden også trillet nogle ture med barnevognen – jeg er pt oppe på 160,5 km og går efter de 180 i marts måned! Og så går det ganske fint med at genoptage løbet.. Har nu løbet de første 4 dage på app’en “5k runner”. (c25k)

Jeg havde lovet at ligge opskriften på broccoliburgerboller ud på bloggen for nogle dage siden, så her kommer den;

Et råt broccolihoved blendes, og blandes med 4 æg, 2 tsk fiber husk, 4 spsk fint hakkede mandler (eller 4 spsk. affedtet mandelmel), 1 tsk. Bagepulver og salt. Bages i ovnen på 175 grader alm. luft. Jeg får 4 store boller af sådan en portion, og de mætter helt vildt.. Faktisk besluttede jeg sidste gang at skære en bolle over i stedet for at bruge 2 på en burger blev det til 1, som bare blev skåret over..

12032183_1035507569875348_2688487785330517543_n

Nu vil jeg starte barnevognen op og trille en tur med baby A, jeg har vist lidt travlt hvis jeg skal nå de 180 km 😀

God mandag derude!