Hårde tider

Hej derude..

Der har været noget stille fra mig på det sidste, og en del af jer ved nok hvorfor. Min far gik bort d. 15 april, så de sidste uger har været meget hårde. Han blev bisat i lørdags, og vi forsøger så småt at få en hverdag op at køre igen, for livet går jo mærkværdigvis videre for os andre :/ Han var en dejlig mand, med nogle helt fantastiske kvaliteter, han havde et hjerte af guld, og gjorde alt for at hjælpe alle, ofte gik han på kompromis med sig selv og hans egne behov, for at hjælpe dem der havde brug for hjælp. Og så var jeg ALDRIG i tvivl om at han elskede mig uendeligt højt, og var så stolt af mig.. Det fortalte ham mig hver eneste gang vi snakkede sammen <3 Det er nogle værdier jeg vil forsøge at give videre til baby A, og jeg vil fortælle ham de bedste historier om hans morfar. Han skal kende ham, selvom han ikke vil kunne huske ham <3

DSC_0159

Han fik en smuk afsked <3

Og baby A så bare så godt ud, og gav anledning til lidt smil midt i sorgen!

DSC_0163

Vi skal for første gang til babysvømning i morgen, og det bliver SÅ spændende at se hvad Alexander siger til det. I dag var vi en tur til Crossfit MOM – et hold udelukkende for mødre hvor babyerne må have lov at være med 🙂 Det er 2. gang vi var afsted, og var stadig øm efter 1. gang. Min fars død, har givet lidt ekstra kg på, hele 2 for at være præcis, og jeg ved at min far ikke ville have at jeg smed alt over bord hvis man kan sige det sådan. Derfor fortsætter jeg og klør på, selvom det er svært. Jeg har også været en tur til step for første gang i over et år tror jeg.. Det gik super godt, men JØSSES mine lægge var ømme dagen efter, og det er de stadig! Så en omgang crossfit og en løbetur i dag, var virkelig hårdt, men det gør forhåbentlig godt 🙂

Vil så gerne nå de 95 kg – før graviditetsvægten!

Har heldigvis også fået nogenlunde styr på kosten igen, efter en lille detour i alt det her, dog har detouren slet ikke været så slem som jeg havde forventet, måske fordi livsstilen efterhånden er ved at være ændret og der derfor hurtigt bliver rettet ind igen 🙂

Sådan har min frokost set ud de sidste par dage, dejlig let, og smager skønt!

IMG_20160426_131229

Jeg har tilmeldt mig i form løbet i Aalborg på lørdag, hvor jeg skal løbe 5 km. Det bliver spændende, for har ikke løbet så langt siden jeg løb 10 km på min fødselsdag i juni sidste år. Er ikke sikker på at jeg kan løbe 5 km uden stop, men heldigvis har jeg trænet lidt op, og kan da løbe 2 x 8 minutter med 5 min gang mellem på en løbetur 🙂

I april udfordringen om at nå 80-100 km er jeg ret godt med, er nu oppe på 190 km. Og med 5 km på lørdag så skal jeg nok nå de 200. 😀

Nu tror jeg at jeg vil hoppe ind til min skønne baby og putte, så vi er friske og veludhvilede til babysvømning i morgen 🙂

Håber i har en god aften, jer der læser med 🙂

// Maria <3

Liebster award – hva’ søren er nu det for noget?!

Baby A putter ude i barnevognen, og jeg tog mig selv et øjeblik til at kigge lidt rundt i bloggers delight universet, og læse lidt andre blogs. Og der sidder jeg og læser et indlæg fra Bonusliv og opdaget at hun har nomineret mig til en liebster award.. :O Skulle lige undersøge lidt hvad det var for noget, og det handler i bund og grund om at opdage nye “små”  bloggere, ved at lade dem anbefale hinanden 🙂 Lidt en hyggelig idé synes jeg, for kan godt lide at læse andres blogs.

Der er nogle regler, og opfylder man dem, har man sådan set “vundet awarden” som jeg forstår det 🙂 – Det er jo som sådan ikke nogen rigtig award, det er nærmere bare en måde at anbefale bloggere til andre bloggere på, men pyt – vi kan godt lege jeg får en award (det er nok også den eneste jeg nogensinde vil vinde 😉 )

liebster-680x680

For at vinde skal man overholde disse regler;

1. Tak bloggeren, der nominerede dig – og link tilbage.

2. Vis Liebster Award-logoet på din blog. (find Liebster Award logoet her)

3. Besvar de 11 spørgsmål, som du modtog fra bloggeren, der nominerer dig (se nedenfor)

4. Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv.

5. Nominer 5-11 blogs, der har under 1000 følgere.

6. Lav dine egne 11 spørgsmål, som dine nominerede bloggere skal svare på.

7. Skriv Liebster Award reglerne i dit eget blogindlæg.

8. Orienter de personer, du har nomineret

Så here goes;

Mange tak til Bonusliv for nomineringen 🙂

Bonusliv stillede mig disse spørgsmål;

1) Hvorfor blogger I?

– Jeg blogger primært for min egen skyld kan man vel godt sige.. Selvom at min motivation bliver drevet af at vide at nogle læser med! Jeg blogger for at forpligte mig.. Har jeg først fortalt nogle af mine mål osv, så forpligter det.. Så selvom jeg gør det for min egen skyld ville det ikke forpligte hvis ikke det blev læst af bare 1-2 personer 🙂 Og bliver et par personer nu motiveret eller inspireret er det jo bare en kæmpe bonus 🙂

2) Går I op i jeres side-besøg?

– Både og. Jeg har behov for at vide at nogen læser med, ellers er jeg jo egentlig ikke forpligtet til at overholde de mål jeg sætter mig, føler jeg ikke.. Hvis ikke der er nogen der ved det, tæller det ikke rigtigt (ved godt det lyder lidt mærkeligt, men tror nu ikke jeg er helt alene om at have det sådan)

3) Hvilke andre blogs læser I?

– Jeg læser ikke vildt mange blogs lige i tiden – der er pt. ret meget at se til herhjemme 🙂 Men af og til kigger jeg forbi getfitinspiration.dk, sofiaskamp.dkmayadroem,dk og Fit’n Run
4) Hvor høj er jeres IQ?

– Det aner jeg ærligt ikke 🙂 Åbenbart ikke høj nok til at vide hvor høj den er 😉
5) Almindelig sodavand eller med aspartam?

– Pepsi Max – så det må være med aspartam.. Har ikke orket at finde god nok forskning på området 🙂 Men godt smager det, og så meget drikker jeg heller ikke af det 🙂
6) Hvilken uddannelse har I?

– Jeg er både uddannet social og sundhedshjælper, men synes der var alt alt for lidt udfordring der, så tog uddannelsen som sygeplejerske efterfølgende 🙂 Arbejder nu som sygeplejerske i retspsykiatrien i Aalborg.
7) Rød eller blå blok?

– Blå blok! (selv om mange ikke kan forstå det når jeg er sygeplejerske!)
8) Dansk camping eller charterferie?

– Charterferie helt klart 😀 Elsker sol, sommer og swimmingpools 😀
9) Vegetar eller kød-æder?

– Helt klart kødæder! Elsker en rød bøf, og den skal gerne stadig sige muuuh!
10) Hvilket område på din krop ville du forskønne med plastikkirurgi, hvis du fik det foræret?

– Min dobbelhage.. En familiesvaghed, som jeg desværre nok aldrig kan slanke væk :/ Det er mit mål når jeg engang har været stabil i vægt i lang tid, at få undersøgt om der kan gøres noget 🙂
11) Mænd – håndværkeren eller kontor-manden?

– I og med min kæreste arbejder på kontor, må jeg hellere sige kontormanden 😉

11 facts om mig:

  1. Jeg er vildt god til at fange fluer
  2. Jeg kan drikke en 1/2 liter fadøl på 4 sekunder
  3. Jeg kan nappe rigtig hårdt – med mine tær.
  4. Jeg elsker at få masseret mine fødder og mine lægge.
  5. Jeg elsker at pille i ting – er engang blevet tvunget til at male en dør, da jeg havde pillet det meste af den plastik maling af der var derpå.
  6. Jeg er rædselsslagen for måger – jeg kan næsten begynde at græde hvis jeg kommer for tæt på måger – eller de kommer for tæt på mig.
  7. Hvis man udfordre mig til noget (eller ikke tror jeg kan klare noget) sætter jeg alt ind på det. Min eks-kæreste troede ikke på at jeg kunne holde mig fra chokolade i 1/2 år. Det skulle jeg bevise at jeg kunne, og spiste ikke chokolade i 2 1/2 år! Så kom ikke og sig jeg ikke kan 😉
  8. Jeg elsker farver – og nogen mente min gamle lejlighed mindede om aladins hule 🙂
  9. Jeg er Kaffedrikker med stort K.
  10. Jeg har haft guldkort til Baresso, og brugt ALT ALT ALT For mange penge derinde! Det stoppede da vi fik en rigtig lækker kaffemaskine der kan lave espressoshots herhjemme!
  11. Jeg er ofte snottet – døjer med allergi og er elendig til at huske min medicin 🙁

Nomineringer (jeg ved ikke om de har under 1000 følgere, jeg er ikke rutineret nok til at vide hvordan jeg finder ud af det);

Mig og mere

Pia Norup

Vejentilde20

VSBF

Asasit

Spørgsmål til jer;

  1. Hvorfor startede du med at blogge?
  2. Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt?
  3. Er du til sommer eller vinter – og hvorfor?
  4. Beskriv dig selv med 3 ord.
  5. Hovedret eller dessert menneske?
  6. Hvad laver du til hverdag?
  7. Hvad vil du gerne opnå med din blog?
  8. Hvad er dit seneste køb?
  9. Hvor gammel er du?
  10. Mac eller PC?
  11. Hvilken bog har du sidst læst?

Jøsses det var svært.. nu tror jeg at jeg skal have mig noget frokost!

// Maria <3

Vægttab, alene hjemme og løbeture :)

Halløj derude 🙂

Jeg havde helt glemt at komme med en vægtopdatering i lørdags, og nu er det snart lørdag igen, sådan føles det hvertfald her.. 😉

Vægten sagde i lørdags 97,8 kg 🙂 Så jeg er nu “kun” 2,8 kg fra før graviditetsvægt.. Ihh hvor jeg glæder mig til at det ikke længere handler om at komme tilbage til noget jeg har klaret, og jeg i stedet for at smide de samme kg igen kan begynde på nye kg.. Jeg frygtede sådan inden jeg fødte, at jeg ikke ville være i stand til at komme igang igen, og at jeg ville sidde fast i gamle vaner, men HELDIGVIS kom det ret naturligt, det at skulle i gang igen.. Og hvor er jeg glad for det! Og bestemt også glad for at de 30,2 kg der nu er smidt siden fødslen, ikke var lige så svære at smide anden gang som første gang..

Jeg er snart ved at være halvvejs i mit løbeprogram, på 8 uger, jeg er nemlig i gang med 4. uge. I går løb jeg uge 4 dag 1, som så således ud;

Screenshot_20160413-095826

5 minutters opvarmning som altid, 3 min løb efterfulgt af 2 min gang, så 2 x 4 min løb og 3 min gang, efterfulgt af 3 min løb og 2 min gang, og så sluttede jeg af med 5 min gang.. Det blev til 3,77 km præcis på den tid. (Men jeg kan ikke holde til at se så skæve tal, så var nød til lige at gå lidt ekstra bagefter for at nå op på de 4 km 🙂 )

Men eftersom Kristian ikke var hjemme i går og først kommer hjem til aften i dag, skulle det lige koordineres for at jeg kunne komme afsted. Så min søster kom forbi efter hun havde fri fra arbejde kl 21, og så efter baby A (som heldigvis var gået omkuld) mens jeg kunne tage afsted på en lille løbetur.. Og så blev hun og sov, så baby A, Sally og jeg ikke skulle sove alene 🙂

Før i tiden, så jeg lidt det med løb som en pligt, og jeg skulle trække mig selv op til det HVER ENESTE GANG, men jeg begynder så småt at sætte pris på den der lille halve time, hvor jeg er helt alene 🙂 Det er egentlig super rart, at vide at jeg ikke bliver afbrudt af gråd eller andet, men bare har tiden for mig selv!

Orv ja, så er jeg kommet til at investere i en smoothie twister.. Den er jo genial.. Principielt er det jo bare en blender, men den er noget lettere at rengøre, og så laver man smoothien direkte i flasken. Der følger to flasker med, men desværre var det ene låg ødelagt da den kom, og jeg er i kontakt med Proshop som jeg købte den hos, og håber da de sender mig et nyt låg. Men lækre smoothies laver den da 🙂 Her til morgen fik jeg en rigtig lækker smoothie lavet af en blanding af eksotisk frugtmix og bærsymfoni (begge fra Luxusgrønt) og cheasy’s nye skyr smoothie mix 🙂

Screenshot_20160413-095941cheasy-skyr-mix-large

Og den smagte DRØN godt 😀 Det skulle i ta’ og prøve 🙂

Eftersom jeg var alene hjemme med baby A i går, skulle aftensmaden også bare være let, så den blev til en blanding af hvad vi havde i køleskabet..

IMG_20160412_195316

Frikadeller med avocado, hytteost og sukkerærter 🙂 HAPS! 😀

Nu tror jeg at jeg vil en tur i Kiwi, mit pulsur er løbet tør for batteri, så jeg må op og have købt et nyt 🙂

Rigtig god dag til jer derude 🙂

// Maria <3

Maria-tid og gå-ture :)

Hej derude 🙂

Jeg startede oprindeligt dette indlæg i går morges, men livet med en baby er ret så uforudsigeligt så derfor bliver det først gjort færdigt nu..

Har helt glemt at komme med en vægtopdatering fra i lørdags 🙂 Vægten sagde 99,0 😀 I fredags var jeg for første gang væk fra baby A i længere tid, jeg var nemlig til fredagsbar med mine kollegaer! Og det var bare super hyggeligt! Jeg havde pumpet mælk ud til baby A, så jeg kunne have lov at nyde aftenen 🙂 Jeg tror dog det var lidt af en prøvelse for Kristian at være alene hjemme med ham så længe! (Tror det endte med at blive 7 timer!) Det var nu også hårdt for mor her, og jeg var da også nød til at ringe hjem for at høre hvordan det gik 🙂 Det var helt mærkeligt med lidt Maria-tid 🙂 Og jeg havde glattet hår og alt muligt :O

DSC_0088

Mine gåture har været lidt på pause siden fredag, jeg har simpelthen haft et par dage hvor jeg ikke rigtig har kunne overskue at skulle vade gaderne tynde, og sund kost har vist også været lidt langt væk at hente i weekenden, men igen mandag var jeg tilbage på sporet 🙂 15,1 km blev tilbagelagt mandag, 5 km i går og 13 km indtil nu i dag, men kommer nok lidt længere op, da jeg mangler min løbetur endnu 🙂  (har jo lidt at indhente efter 3 “fridage”).

Derudover fik jeg også genaktiveret mit Fitness World medlemskab efter en periode hvor det har været sat i bero. Så i aften bliver løbeturen taget i FW, og så snupper jeg nok lige en tur på cyklen eller cross-traineren også 🙂 Har stadig ikke fået OK fra lægen, da jeg er midt i læge skifte, og først har en tid til 8 ugers undersøgelsen på tirsdag (lidt over 10 uger efter fødsel) så derfor står den stadig ikke på noget styrke, tør simpelthen ikke før jeg har fået et ok – jeg må “nøjes” med noget cardio 🙂

Morgenmaden i morges var vildt overskudsagtig, synes jeg nu efter baby A er kommet til..

IMG_20160406_084123

Scrambled eggs med løg, agurk og gulerødder 🙂 Hele denne herlighed for 221 kcal!

Frokosten blev en let en af slagsen;

IMG_20160406_123236

Hytteost, agurk, sukkerærter og et lille stykke laks 🙂 Det kostede mig 297 kcal 🙂

I foregårs lavede vi en ret let men super lækker aftensmad, desværre var baby A’s mave ikke helt enig, og det smerter mig at sige at jeg nok er nød til at holde mig fra kål mens jeg ammer :'(

IMG_20160404_190410

Jeg elsker jo kål, og denne ret var super let og lækker og kostede stort set ingen ting i kcal 😉

Det var bare lidt groft snittet hvidkål, med et par dåser hakkede tomater med basilikum og oregano og lidt salt og peber i 🙂 Og det var bare lækkert! 170 kcal var der i denne portion 🙂

Men jeg må vente med kålen, og skåne baby A’s mave, han er trods alt vigtigere end alt andet <3

I aften står den på Pitabrød med rigtigt brød :O 😉 Ej der skal også være plads til brød, og selvfølgelig er det grov pita brød 😉

Nu vil jeg vende tilbage til min kop choko/mint kaffe 😀

Rigtig god dag til jer derude!

// Maria <3