Hej derude 🙂

Det er godtnok noget tid siden jeg sidst har lavet et opslag herinde, så det er vist på tide at komme i gang igen 🙂 Som i nok kan regne ud, er baby kommet til verden, og det viste sig at være en “lille” dreng, på hele 58 cm, og 4780 g. ved fødsel. Nu er han snart 3 uger gammel og vejer allerede 5300 g. Og så har han fået navnet Alexander.. Han er en lækker lille unge, som vi stadig er i fuld gang med at lære at kende. Fødslen forløb slet ikke som planlagt og blev noget turbulent, og endte desværre i akut kejsersnit, efter mange timer i fødsel. Desværre udviklede mine veer sig ikke, og da jeg nåede til pressefasen varede mine veer kun små 15 sek. hvilket åbenbart slet ikke var nok til at presse sådan en buffas ud. Desværre mistede jeg en del blod under indgrebet, og var dårlig i nogle dage efter, med mange smerter, så vi var indlagt i 4 dage. Amning var svært at få op at køre grundet kejsersnittet og kom først ordentligt i gang da vi kom hjem. Desværre viste det sig efter 4 dage hjemme, at jeg havde fået en infektion i mit sår, og jeg blev derfor genindlagt, da det ikke kunne klares med antibiotika. Det endte med at mit kejsersnit skulle spaltes og renses op 5 gange inden de turde lukke mig. Der skulle gå 2 dage mellem hver gang, og jeg blev derfor først lukket tirsdag aften, og blev ENDELIG udskrevet onsdag middag. Så nu er vi endelig hjemme, og forhåbentlig for at blive! Så nu skal vi endelig til rigtig at lære Alexander at kende!

Og i skal da ikke snydes for et lille billede af vidunderet!

IMG_20160214_160632

Og et af den lykkelige mor med hendes skønne baby <3

received_10208740288172520

Men jøsses hvor kroppen dog forandre sig og ter sig mærkeligt efter en fødsel. Nok fik jeg kejsersnit og grundet infektionen og turene på operationsgangen skulle jeg også faste en del dage, men at have smidt 21, 6 kg siden fødsel er alligevel vildt synes jeg! Det er 20 dage siden nu. Og så må jeg nok også gå til bekendelse og fortælle hvor mange kg der rent faktisk kom på i graviditeten.. 33!!! Blev vejet lige inden det hele gik i gang på fødegangen hvor vægten sagde 128 kg! Jeg ved der røg en del på til sidst og havde massive mængder væske i kroppen, men jeg var alligevel chokeret, de var jo stort set alt det jeg havde tabt.. så bare fordi jeg har tabt 21,6 kg så mangler der stadig en del.. Men det går bestemt den rigtige vej.. så skal mullerne og kondien bare trænes op igen.. jeg er hvertfald fortrøstningsfuld. Og når jeg engang er helet op skal der simpelthen slides huller i fortovet med barnevognen! Vi har været ude på nogle små ture, men eftersom det kun er 2 dage siden jeg blev lappet sammen igen, skal jeg stadig tage det med ro ? første mål herefter graviditet og fødsel, er at komme ned på de 100 kg igen. Og derefter ramme startvægt som er 95 kg så tager jeg den derfra når jeg når så langt. Alt mit tøj er pakket væk og opbevaret hos min stedfar, da jeg blev så deprimeret over ikke at kunne passe det under graviditeten, men tror jeg tør kigge på det når vægten skriver 100 kg, uhh det bliver jo som at få helt nyt tøj! Lige nu lever jeg i tøj der ikke sidder for stramt, specielt på maven, så det er stadig graviditetstøjet jeg bruger 🙂

 

Når man ser på billeder fra lige før jeg bliver gravid kan man godt se at der er lang vej endnu, men det skal nok komme 🙂 Selvfølgelig forventer jeg ikke at få en krop som før fødsel, men bare lidt tættere på tak 😀

Jeg glæder mig hvertfald til at kunne komme ordentligt i gang, når nu der forhåbentlig kommer lidt mere overskud inden længe 🙂

p.s nu hvor væsken har forladt min krop kan jeg igen passe mine egne sko! 😀 Endte med den sidste måned af graviditeten at gå rundt i Kristians vinterstøvler i en str 44. (jeg bruger str. 40) yay! 🙂

Hav en skøn dag derude!