Yay me! :D

Sidste fridag i en uge!

Sidste fridag i en uge og åhh hvor har jeg nydt den! Startede dagen ud med selvforkælelse hos frisøren, hvor min bund skulle farves, og så syntes jeg da også lige mit hår skulle forkæles med en god hårkur! Og jøsses hvor var det lækkert! Jeg føler mig som en helt ny person nu 🙂 

Fotografi den 29-08-14 kl. 15.18

Sådan blev resultatet 🙂 Dog sidder der stadig en hel del farve på huden, men pyt nu med det 🙂 

Og så er jeg kommet til at købe lidt nyt tøj, ups! (Og hvis du læser med Kristian, så var det ikke så dyrt 😉 ) 

Havde godtnok beslutttet mig for at der ikke var nogen grund til at købe nyt tøj før jeg nåede mit mål, men kan mærke det er lidt demotiverende når tøjet bare slasker, jeg føler mig hvertfald ikke godt tilpas i det, når det er så stort! Så jeg købte 3 nye t-shirts (Den ene er den lyserøde på billedet) som faktisk sidder lidt til over barmen, og jeg føler mig allerede meget mindre end jeg gjorde i de store trøjer! Det er utroligt så meget tøj kan gøre! 

Derudover fik jeg også købt nye forsyninger hjem fra både helsekostbutikken og fra matas;

IMG_0031

Både kosttilskud der skulle være med til at øge forbrændingen (Ved ikke om det virker, men det kan jo være, at der er en placebo-effekt) og lidt Questbar’s og lidt proteinpulver! 

Er egentlig ret tilfreds med mine køb i dag! Dog har jeg nok købt en enkelt ting jeg har fortrudt lidt; en oversize trøje! Det er jo lidt fjollet at købe en oversize trøje når jeg er træt af at mine andre trøjer hænger og slasker, kan bare så godt lide farven (Den er brun).

Derudover købte jeg disse små æsker som mine kosttilskud kan komme i, for er det ikke organiseret, så glemmer jeg det garanteret! 

IMG_3370

Der er lavet et lille M, på den ene bøtte (med neglelak ;P) da jeg skal have lidt blandede vitaminer om morgenen som jeg ikke skal have resten af dagen, og derfor skal jeg gerne kunne kende forskel på dem (ved godt de har forskellige farver, men jeg vil med tiden glemme hvilken farve det nu var der betød morgen! ) 

Hold op hvor er jeg glad for at jeg for nogle måneder siden, besluttede at nu skulle det være! Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Jeg sprudler af overskud for tiden, og det har øget mit humør og min selvtillid som bare pokker! Hvis der sidder nogen derude der overvejer at gøre noget ved det, kan jeg kun sige, gå igang! Og invester alt hvad du kan i det, det må gerne fylde det meste i din hverdag, for det er kun for en periode, til det er inde under huden, og det er en investering i ens egen sundhed og velvære! Og så er det hele investeringen værd!

Jeg har på intet tidspunkt fortrudt at jeg har valgt at mit primære fokus i en periode ville ligge hos mit vægttab og min egen sundhed! Det betaler sig i længden! Og hvis ikke man passer på sig selv, ja hvem gør så? 

2

I dag har jeg ikke været ude at træne, eller løbe eller noget for den sags skyld, jeg holder pause i dag! Jeg cyklede ind til byen og hjem igen, men det er vist også det! Så må “uge 3 dag 3” klares i morgen! Jeg havde lige brug for en dag hvor jeg ikke presser mig selv afsted til alt muligt, og så er vejret iøvrigt også elendigt! Nej, jeg bliver hjemme resten af dagen og putter under dynen i sofaen med en kop god the, og et par afsnit af dexter, gør jeg ! 

Det var alt for nu! God weekend! 🙂 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yay me! :D